Nyheder
Arkiv over samtlige artikler på www.brandebladet.dk.

Johnny Madsen vender tilbage
Han har spillet i Brande mange gange – senest i oktober 2015 – og til efteråret vender Johnny Madsen endnu engang tilbage til Brande for at give koncert i selskab med guitaristen Knud Møller og trommeslageren Henrik From.

Nat med pavillonen
Der er gennem tiden blevet gjort flere behjertede forsøg på at redde pavillonen, som igennem en længere årrække har henslæbt en hensygnende tilværelse på hjørnet af Godsbanegade og Stationsvej.

Erhvervsgrunde udstykkes på Dørslundvej
En del af det kommunalt ejede areal på Dørslundvej, som før jul blev gennemgået af arkæologer, er nu blevet solgt. Det betyder, at der dels skal etableres en adgangsvej til området, dels et kanaliseringsanlæg på Dørslundvej mellem Kåremagervej og Søvej.

Hele Præstelundskolen ramt af skimmelsvamp
Den endelige rapport om omfanget af skimmelsvamp-angrebet på Præstelundskolen viser, at hele skolen er angrebet, men at det står knap så alvorligt til på resten af skolen som i overbygningsfløjen, der har været lukket siden 27. januar.

Allan Olsen går solo i Drantum
Fredag den 28. april gæster Allan Olsen Drantum Forsamlingshus.
Der er lagt op til en særlig intim aften i forsamlingshuset, når Allan Olsen gæster os i Drantum, fortæller Mona Kristiansen fra forsamlingshusets musikudvalg.

Indbrud i værksted
Natten til torsdag har der været indbrud i et værksted på Kokmosevej.
En nøddør er blevet opbrudt og karmen er på det nærmeste blevet revet ud.

Fortsat store udsving i vandprisen
På sit seneste møde fik Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg den årlige gennemgang af vandværkernes priser. Værkernes forskellige produktions- og distributionsforhold anføres som en medvirkende årsag til, at der fortsat er store udsving på prisen værkerne imellem.

Vandrerhjemmet sættes til salg
På sit møde torsdag besluttede Ikast-Brande Kommunes erhvervskontaktudvalg at godkende planerne om at sælge de bygninger, der rummer og indtil for nylig har rummet Brande Vandrerhjem.

Kommentarer til Birthe Krings indlæg om forholdene på Brandlundparken
Det er altid godt, når nogen står frem og vil forklare sig, for så er der andre, der kan få mulighed for at komme til orde og rette op på misforståelser.
I Brande by har vi to ældrecentre, som politikerne har bestemt indretning og drift af, nemlig Engparken og Brandlundparken.

Hashfangst i Brande
Et tip til politiet førte torsdag kl. 11.45 til, at betjente aflagde besøg på en adresse i Storegade, hvor de fandt en 19-årig mand i besiddelse af 47 gram hash og to gram skunk. Det er ikke bevist, at stofferne var beregnet til videresalg.

Selvstændige kvinder må da også have ret til barsel
En graviditet tager som bekendt 9 måneder. Det er et faktum, de færreste kan benægte - også politikere. Desværre kan politikerne godt ændre lovgivningen på kortere tid.

Akustisk Shaka Loveless i forårs-humør
Fredag besøger den succesfulde artist Shaka Loveless RemisenBrande. Med sig tager han sin faste guitarist Carl Riestra, og sammen vil duoen spille akustiske versioner af alle de kendte og elskede hits.

Tre socialdemokratiske byrådskandidater fra Brande
Op mod 30 medlemmer havde tirsdag aften valgt at lægge vejen forbi Socialdemokratiet Ikast-Brande-Bording Partiforenings generalforsamling, hvor debatlysten var i centrum.

Ny formand for oldboys
Der var skiftedag på formandsposten, da Brande Old Boys mandag afholdt generalforsamling i klubhuset på Brande Stadion.

Ingen løfter
Hvis nogen var mødt frem til mandagens borgermøde omkring den bebudede lukning af politistationen i Brande i den tro, at der ville blive rokket ved beslutningen, blev de slemt skuffede.

Dyre PH-lamper stjålet på Hotel Dalgas
Fra Hotel Dalgas blev der torsdag aften stjålet to loftslamper af mærket Louis Poulsen. Lamperne, som hang i hotellets festsal, har en værdi af i alt 20.000 kroner.

Narkobilist standset på Vejlevej
En politipatrulje på Vejlevej i Brande standsede fredag klokken 11.38 en personbil ført af en 27-årig mand fra Vildbjerg.
Han kørte i narkopåvirket tilstand og sigtes for det.

Biblioteket er lukket
Som følge af overgangen til nyt bibliotekssystem er biblioteket i Brande ligesom kommunens øvrige biblioteker helt lukket fra og med i dag lørdag frem til og med onsdag den 1. marts.
Brande Bibliotek åbner igen torsdag d. 2. marts kl. 10.

Socialdemokratisk comeback i Brande
Ved det seneste kommunalvalg i 2013 stod Socialdemokratiet helt uden kandidater fra Brande, men den situation kommer ikke til at gentage sig ved efteråret, når vælgerne igen skal til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt byråd.

Telefonnedbrud hos Midt- og Vestjyllands Politi
OPDATERET: De telefonproblemer, som ramte Midt- og Vestjyllands Politi sidst på eftermiddagen torsdag, er løst. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Dermed kan man igen kontakte politiet på tlf. 114 som normalt.

100 år med kartoffelmel
Der blev skuet både frem og tilbage i tiden, da Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) onsdag fejrede, at det på denne dag var præcis 100 år siden, fabrikken blev stiftet.

Formandsskifte i Venstre Brande
Venstre i Brande har afholdt generalforsamling, som blev kombineret med et virksomhedsbesøg hos Natural Brande i Uhre, hvor medejer Morten Nygaard Olesen viste rundt og orienterede om virksomheden. Resten af generalforsamlingen foregik på Uhre Kro.

Lukning af borgerservice udskydes
Beslutningen om at lukke Borgerservice i Brande pr. 1. marts 2017 er suspenderet. Det oplyser Ikast-Brande Kommune i en pressemeddelelse.
I stedet vil byrådet på mødet den 13. marts drøfte, om der kan findes alternative løsninger for borgerservicebetjening i Brande, oplyses det.

Lørdagsbold i hallerne
Lørdag ruller fodbolden atter engang i Brande Hallerne, når de lokale mestre i indendørs firmafodbold skal kåres.

91-årig fik stjålet sit kreditkort
En 91-årig kvinde fra Brande har fået stjålet sit kreditkort, formentlig mandag.
Kreditkortet er meldt stjålet, og kvinden har mistet i alt 13.800 kroner fra sin konto.
Ni gange i træk er der hævet 1.500 kroner på den 91-åriges konto, og bagefter er der hævet 300 kroner.

Ny butik fik kort levetid
Det blev blot til fire måneders levetid for Brandes nyeste butik, samarbejdet mellem Marianne Kring, der sælger musikinstrumenter og trælegetøj m.m., og Karen Marie Lundager, der driver Eriksminde Gaardbutik.

Preben Christensen fylder 70 år
På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.
Af Villy Guldbrand Jensen
Mange borgere har i tidens løb ringet til viceborgmesteren og har hørt stemmen i røret sige: Det er Preben.

Skimmelsvampen spøger endnu
Planerne om af få 9. årgang tilbage på Præstelundskolen har måttet udskydes på ubestemt tid, da der trods grundig rengøring stadig er spor af skimmelsvamp i flere af skolens lokaler.