Hyggelig søndag med løverne

Af Villy Guldbrand Jensen

Lions Brande havde søndag eftermiddag inviteret byens pensionister og andet godtfolk, til en hyggelig søndag i RemisenBrande.
En tradition der har udviklet sig fra hyggeeftermiddag på Brandlundparken til en underholdende eftermiddag med musikalske indslag og kaffe og brød i Remisen.
Omkring 260 havde købt billet til søndagens forestilling, hvor underholdningen var lagt i hænderne på Quintetten fra Jelling, godt hjulpet af Mette Faber som solist.
De stod for første afdeling, og fik alle til at synge med og klappe af de kendte musikstykker.
Medens gæsterne blev underholdt i teatersalen, dækkede medlemmerne af Lions og deres bedre halvdele op til kaffe og kage i foyeren.
Medes kaffen og kagen blev nydt, gik Hans Viggo Hansen og Ebbe Glarborg fra Lions Brande i gang med at rigge til så eftermiddagens hovedperson, Bjørn Hansen, fra Bjørn & Okay kunne gå på scenen og underholde de mange gæster.
Med små anekdoter og historier, varmede han op under publikummet, der var med fra første fløjt og kvitterede med klapsalver og højlydte tilråb.
Bjørn Hansen, der oprindeligt er Københavner, men på grund af Amors pile, endte i Thy, har optrådt siden midt i tresserne.
- Vi har netop fejret 50 års jubilæum i vort orkester, fortalte han til salen.
Det har vi fået mange kommentarer til. Flere har sagt at det kunne man ikke se.
De troede vi havde haft 60 års jubilæum!
Og så blev der ellers trukket på 50 års musikudgivelser.
Mange fra dengang musikken udkom på vinylplader og casettebånd.
Men musikken faldt i publikums smag, og der blev sunget med på sangene og klappet i takt til melodierne, inden Lions Brande kunne sige tak til de mange der var mødt frem og ønsket dem en fortsat god søndag.
For de gangbesværede havde Lions sørget for transport. Blandt andet Frydensbjergs Busser ydede en flot indsats med at få gæsterne hentet og bragt sikkert hjem igen.
Arrangementet var Lions Brandes 4. gang i Remisen ud af de knap 20 gange de har arrangeret hyggesøndage for byens ældre og gangbesværede borgere.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul