Flemming har 40 års jubilæum som 52-årig

Flemming Jepsen er 52 år – har 40-årsjubilæum hos Ejner Hessel A/S

Tekst og foto Morten Pelch

Når man møder Flemming Jepsen, så ligner han en 52-årig mand i sin bedste alder. Når man så får at vide, at han den 15. marts har rundet 40 års ansættelse hos Ejner Hessel A/S i Brande-afdelingen, så kan man godt lige tabe kæben. Men det er et faktum, og det er også et jubilæum, som Flemming Jepsen er utrolig stolt over.

- Jeg havde ild i røven, da jeg var 12 år gammel. Heldigvis havde jeg en onkel, der arbejdede hos Ejner Hessel i Brande, der hvor man byggede lastbilerne op for vognmændene. Han tog mig med herned, og så begyndte jeg som fejedreng. Det betød hurtigt, at jeg kom så meget, jeg kunne, på værkstedet. Her var det fedt at være, og selvom jeg var yngste mand i 1985 og tonen var, som den nu var på det tidspunkt, så var det så sjovt at være i gang, fortæller Flemming Jepsen fra mødelokalet på førstesalen i Brande.

I 1996 kom Flemming Jepsen fra værkstedet til opbygningen, hvor onklen også tjente sit levebrød, og i 2008 skiftede han kedeldragten ud med en skjorte og striktrøje, da Flemming Jepsen blev lastbilssælger.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Kommentarer

Kære Flemming

Hjerteligt til lykke med de 40 år. Vi er mange, der har nydt godt af dit engagement, din faglige viden, din sunde fornuft, dit rare og omgængelige væsen og ikke mindst din ærlige, stabile og fornuftige personlighed. Meget stort tillykke, jeg håber, vi ses inden for længe. De allerbedste hilsner - Finn Binderup

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul