Vibereden får "hele pakken"

Økonomi- og planudvalget overtrumfer børne- og undervisningsudvalget. Da et flertal i Ikast-Brande Kommunes børne- og undervisningsudvalg i sidste uge sagde god for at bevilge penge til opførelse af et produktionskøkken i den integrerede daginstitution Vibereden, var det i en lettere beskåret udgave. Direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov, havde på vegne af sin forvaltning indstillet, at der enten blev bevilget 2,35 mio. kr. til et produktionskøkken eller godt 2 mio. til et såkaldt modtagerkøkken, hvor maden tilberedes uden for huset og udelukkende klargøres til servering på stedet. Udvalgsflertallet bestående af formand Simon Vanggaard Nielsen (DF), Venstres Brian Bøge Christensen og Helle Mathiasen samt udvalgets forhenværende formand, Annette Mosegaard (C) tiltrådte forslaget om et produktionskøkken, men skar en kvart mio. af beløbet, mens Fælleslistens Morten Bak og udvalgets to socialdemokrater, Yildiz Kibar og Inge Dinis stemte for at bevilge det fulde beløb. Da sagen forleden blev behandlet i økonomi- og planudvalget, var der imidlertid kommet andre boller i karryen. Her var indstillingen, at det er det fulde beløb (2,35 mio. kr.), der skal bruges på at indrette et produktionskøkken i Vibereden og altså ikke den "skrabede" model, som flertallet i børne- og undervisningsudvalget anbefalede. Sagen skal dog en tur omkring det samlede byråd, som mødes for sidste gang i år på mandag, før bevillingen på de 2,35 mio. kr. ligger endeligt fast.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul