Omsætning over 1 milliard

Give Steel fastholder milliardomsætning og leverer et stabilt resultat på trods af vanskelige markedsforhold
Give Steel A/S har endnu engang leveret en omsætning på mere end 1 milliard kroner, selvom markedet har været tøvende. Strategisk fokus på mega structures, sociale ansættelser og CO2-optimerede stålkonstruktioner har fortsat udviklet virksomhedens tredobbelte bundlinje.
Resultatet for 2024 endte på godt 25 millioner kroner og fastholdt omsætningen på over 1 milliard kroner. Ledelsen betragter resultat og aktivitetsniveau som tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af, at markedet har været præget af en opbremsning med generelt lavere aktivitetsniveau.
"Årets finansielle resultat er tilfredsstillende i en udfordret tid og et konkurrencepræget marked, hvor vi mærker, at geopolitisk usikkerhed skaber et tøvende marked. Men vores sociale bundlinje er aldrig målt højere, og klimamæssigt ser vi en positiv udvikling i forsyningskæderne mod CO2-reducerede råvarer," siger ejer og CEO, Torben Larsen.
Læs mere i Brande Bladet i næste uge.
Tilføj kommentar