Sandsække udleveres på genbrugspladserne

Boligejere med risiko for oversvømmelse kan fra og med i dag få udleveret sandsække på genbrugspladsen som hjælp til sikring af huset imod den megen regn.

Sandsækkene er tilgængelige på genbrugspladsen i Brande fra i dag og på kommunens tre øvrige genbrugspladser fra imorgen, onsdag d. 19. februar.

- Når du henvender dig til medarbejderne på genbrugspladsen, får du udleveret de tomme sække, og du skal selv fylde sækkene op. Der står sand til rådighed på pladsen i Brande, hvor der i denne uge er de største risici for oversvømmelser. Husk at en sandsæk kun skal fyldes ca. 2/3 op, så den kan stables fladt med de andre sandsække, oplyser Ikast-Brande Kommunes teamleder for Natur & Vandløb, Rasmus Dandanell Lundegaard.

- Den seneste tids meget regn har skabt problemer mange steder i landet, og særligt Jylland har været plaget af oversvømmelser. I modsætning til de tidligere oversvømmelser i Brande, som skyldtes lokal styrtregn, er det denne gang den store mængde regn over hele vinteren som har ført til, at der nu er ekstremt meget vand i Brande Å, forklarer Rasmus Dandanell Lundegaard videre. At DMIs vejrprognose lover mere regn, også i oplandet til Brande Å, gør ikke ligefrem situationen bedre, uddyber han, men:

- Den enkelte borger kan selv gøre meget for at sikre, at der ikke sker skader på huse og andet, blandt andet ved at bygge en dæmning af sandsække forstærket med presenninger eller plastik som et midlertidigt værn imod vandet. 

Rasmus Dandanell Lundegaard oplyser, at der er nyttig viden om sikring imod oversvømmelser og hvad man selv kan gøre både hos Videnscentret Bolius på www.Bolius.dk og på www.Klimatilpasning.dk, som er hjemmeside der drives af Miljøstyrelsen i samarbejde med en lang række styrelser og interessenter. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul