Første butik flytter til fordel for Gennembruddet

Når vi skriver den 2. juni 2025, åbner Marlene Bjerg butikken Brande-Smykkecenter på den anden side af Storegade – i nr. 19.

Samtidig vælger Marlene at skifte navn til Bjerg Smykker og Ure som hendes butik i Herning hedder.

- Jeg har selvfølgelig haft lidt ondt i maven over alt det med Gennembruddet og at jeg måske skulle flytte først væk og så tilbage igen, fortæller Marlene Bjerg, men så fik jeg besøg af et par herrer fra BrandeCity og fra Bestseller, og de havde et forslag med, som jeg valgte at sige ja tak til.

De ville renovere Storegade 19 og gøre den klar til indflytning, og dermed bliver det også besluttet at jeg ikke vender tilbage til Storegade 32 igen.

Det har jeg det fint med.

Preben Christensen, formand for BrandeCity, indskyder, at det ikke er BrandeCitys opgave at fjerne butikker – tværtimod. Vi er sat i verden til at bakke op om vores butikker i Brande, og gøre vores til at der kan eksistere så mange butikker som muligt i byen.

Og Marlene kan nu slippe tanken om at skulle leve i byggerod medens etableringen af Gennembruddet står på.

Det har jeg det helt fint med.

Storegade 30, som der i øjeblikket foregår forhandlinger om, vil, hvis det står til BrandeCity, komme til at rumme et bibliotek.

Storegade 32 og Storegade 34 bliver fjernet, når Gennembruddet går i gang.

På billedet ses fra venstre Mads Ruglykke, der repræsenterer Bestseller, Marlene Bjerg, Brande-Smykkecenter og Preben Christensen, formand for BrandeCity.

Kommentarer

Ja - det bliver SÅ spændende, når titusindvis af lånere strømmer ind på det nye bibliotek, mens gæsterne hos NOA NOA kan sidde udenfor i strid vestenvind og nyde deres mad.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul