Fund af PFOS i Brande Å

Der har gennem det seneste stykke tid været stor fokus på flourstoffet PFOS, som er blevet fundet i relativt høje koncentrationer i miljøet flere steder i Danmark, bl.a. i forbindelse med brandøvelsespladser. Nu er stoffet også fundet i Brande Å.

PFOS hører til gruppen af perflouroalkylstoffer (fork. PFAS). Disse syntetisk fremstillede flourstoffer er svært nedbrydelige og kan ophobes i dyr, mennesker og miljø. Stofferne, som derfor af helbredsmæssige årsager betragtes som uønskede i miljøet, har i tidens løb været brugt i mange forskellige typer af produkter. Eksempelvis i imprægneringsmidler til tekstiler, fødevareemballage m.m. Flourstofferne kan dermed forventes – i et eller andet omfang – at kunne konstateres flere steder i miljøet.

Region Midtjylland har i forbindelse med et centralt udmeldt krav om undersøgelse for PFOS/PFAS-forbindelser fundet PFOS/PFAS-forbindelser i det sekundære grundvandsmagasin omkring Skerrisvej i Brande samt i overfladevand, der afledes til Brande Å i dette område. Region Midtjylland har derfor sendt en orientering ud til de berørte grundejere med tilbud om fysiske møder med deltagelse af sagsbehandlere fra Region Midtjylland samt Ikast-Brande Kommune.

Regionen foretager undersøgelser af grundvand og overfladevand i henhold til Jordforureningsloven.

Ikast-Brande Kommune går nu i dialog med de statslige myndigheder med henblik på at få klarlagt, om der skal foretages en indsats for at nedbringe/fjerne PFOS/PFAS-forbindelser i det pågældende område.

Hvis dette er tilfældet, er det Ikast-Brande Kommune, som er myndighed på indsatsen. En indsats kan for eksempel være at påbyde afgravning og fjernelse af forurenet jord, oprensning/renovering af kloakker og lignende. Det er som udgangspunkt forureneren, som skal betale for indsatsen.

Når Udviklings- og erhvervsudvalget mødes onsdag, vil udvalget blive præsenteret for en overordnet gennemgang af problematikkerne ved PFOS/PFAS-forbindelser samt en redegørelse for den konkrete situation i Ikast-Brande Kommune, så udvalgsmedlemmerne er klædt på til at kunne svare på eventuelle forespørgsler angående situationen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul