Hyvildvej Vest-planer klar til at blive sendt i høring

Oversigt over, hvordan husene i bebyggelsen fordeler sig – i det nordøstlige hjørne, hvor terrænet er lavest, er det planen, at der skal anlægges et opsamlingsbassin til regnvand (oversigtskort fra sagsbeskrivelsen).

Tilbage i marts besluttede Ikast-Brande Kommunes Udviklings- og erhvervsudvalg at sætte gang i lokalplanlægningen af et nyt boligområde vest for Hyvildvej/syd for Lars Nielsens Vej. Nu bliver lokalplanen sendt i høring.

Det var erhvervsmæglerfirmaet Halberg og Olsen, som i foråret 2022 anmodede Ikast-Brande Kommune om at lokalplanlægge for området vest for Hyvildvej, der indgår som en del af strukturplanen for Brande Syd. Lokalplanområdet dækker et samlet areal på ca. 159.000 kvadratmeter, som i dag er opdyrket mark.

Lokalplanen, som skal danne grundlag for opførelsen af i alt 209 boliger, 179 tæt-lave boliger (56 dobbelt- og 123 trippelhuse) samt 30 åben-lave boliger (parcelhuse), kommer også til at betyde, at den del af Den Gyldne Middelvej, som løber midt gennem lokalplanområdet, vil blive nedlagt.

Læs mere i Brande Bladet tirsdag.

Kommentarer

Hmm, skal man ikke lige finde ud af noget med trafikken i lyskrydset ved Kvickly, inden der planlægges mere trafik på Hyvildvej? 

Mon ikke når enten rundkørsel eller 4-benet signalkryds kommer op som anskrevet i trafikplanen (punkt 19 i Ikast-Brande kommune`s appendiks), i krydset Vejlevej/Østre Alle`/Hyvildvej, at det vil få trafiken til at glide når der rykker 1000/2000 mennesker ind for enden af Hyvildvej en dag/engang. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul