Forarbejdet til forbindelsesvejen sat i gang

Byrådet godkendte på sit møde mandag aften en igangsætning af forarbejdet til første etape af en forbindelsesvej sydvest om Brande, nærmere betegnet strækningen mellem Brandlundvej og Hyvildvej.

Ganske heldigt, eftersom kommunens tekniske område allerede har fået udarbejdet et forprojekt for forbindelsesvejen for at få et opdateret og mere kvalificeret bud på, hvad det vil koste at gennemføre anlæggelsen af vejstykket.

Omkostningerne til forprojektet beløber sig til ca. 155.000 kr., og det var finansieringen af det beløb, et enigt byråd godkendte.

Tidligere på måneden har både teknik- og miljøudvalget og efterfølgende økonomi- og planudvalget sagt god for bevillingen, sidstnævnte udvalg dog med den tilføjelse, at man ønsker at se en tidsplan for projektets gennemførelse på udvalgets næste møde.

Kommentarer

Jeg forstår ganske enkelt ikke Ikast-Brande byråd. Ikast-Brande kommune står overfor store besparelser, der i den grad igen går ud over børn og ældre. Alligevel vælger man at gennemføre et projekt til et to-cifret millionbeløb der omfatter ny forbindelsevej fra Brandlundvej til Hyvildvej, med hvilket formål?. Der er ikke på et eneste tidspunkt forlagt en begrundelse for vejens behov af trafikmåling eller ligende.

Hvor meget kommer denne vej til at betyde i tidsbesparelser for den enekelte? 3? - 5? 7? minutter. Det er dybt forkasteligt, at kommunen smider penge ud til sådan et projekt. Det bør omgående bremses.

Der er ikke investeret mange hundred kroner sedler i denne del af byen efter de lagde sf sten på Lars Nielsens Vej i 70erne. Lidt investering her i Brande syd vil være fint. Luk gerne de gamle rådhuse og sørg for at samle alle aktiviteter i et rådhus. Så blir der råd til lidt asfalt i Brande.

Gad vide hvordan alle de køretøjer, der forventes at bruge denne nye vej, kommer igennem lyskrydset ved Kvickly?
Der er tit kaos i forvejen....

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul