For 19 millioner kroner LED-lys
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/lygtepael_1.jpg?itok=BIAyJevx)
Teknik- og miljøudvalget skal tirsdag tage stilling til, om en del af regningen skal sendes videre til beboerne på private fællesveje.
I starten af november oplyste Ikast-Brande Kommune, at kommunen nu går i gang med at udskifte den sidste halvdel af de omkring 11.000 gadelysarmaturer i Ikast-Brande med energibesparende LED-armaturer, og at det er Aura Energi A/S, der skal stå for udskiftningen, som forventes færdig inden udgangen af 2021.
Prisen for udskiftningen løber op i knap 19 millioner kroner; helt præcist har Aura tilbudt at udføre opgaven for 18.827.605 kroner, og de vandt derfor licitationen i konkurrence med Bravida Danmark A/S, Energi Ikast Service A/S og Verdo Teknik A/S.
Ud af de 5.600 armaturer, der skal udskiftes, er cirka 720 fordelt på cirka 120 private fællesveje. Udgifterne til udskiftningen af de 720 armaturer forventes samlet set at ligge i størrelsesordenen 1,4 millioner kroner.
Derfor skal medlemmerne af Teknik- og miljøudvalget nu vælge mellem to modeller: Enten at grundejerne på de private fællesveje får tilbud om, at de kan vælge at få udskiftet armaturer til LED mod betaling af kostprisen, eller at Ikast-Brande Kommune afviger fra den hidtidige praksis og afholder udgifterne til udskiftning til LED på den resterende del af de private fællesveje.
Læs mere i Brande Bladet.
Tilføj kommentar