Trafikprojekter puttes i mølposen

Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg har besluttet at fjerne to projekter fra den prioriteringsliste, der blev udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens trafikplan i 2015.

Listen omfatter større projekter, typisk med en anlægssum over 1 million kroner.

Der er dels tale om en ombygning af krydset Brandevej/Østergade i Ejstrupholm, dels en sideudvidelse samt anlæg af cykelstier på Dørslundvej.

Teknisk område har vurderet, at en ombygning af krydset Brandevej/Østergade i Ejstrupholm ikke er aktuel, da der ikke er registreret uheld på strækningen omkring krydset de seneste 5 år.

Sideudvidelsen af Dørslundvej og anlæggelsen af cykelstier fra rundkørslen ved Østre Allé til kommunegrænsen ved Fasterholtvej har et endog meget stort økonomisk omfang, og det vil derfor have meget lange udsigter, inden projektet bliver aktuelt.

I stedet foreslås det, at cykelstier på Dørslundvej fra rundkørslen til Søvej skal indgå i det kommende budgetmateriale, fordi det vil være aktuelt at etablere cykelstier på denne strækning i forbindelse med opførelsen af Bestseller Tower & Village.

Projektet kan eventuelt opdeles i 2 etaper, hvor 1. etape går fra rundkørslen til stien til Bestseller Tower & Village, og 2. etape går fra stien til Bestseller Tower & Village til Søvej.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul