Tilladelse ændret til afslag

Hallen, som Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg meddelte landzonetilladelse til i 2020, er markeret med rødt. Nu har Planklagenævnet efter en klage fra DN ændret tilladelsen til et afslag (kortudsnit: Ikast-Brande Kommune).

I marts 2020 besluttede Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg at imødekomme kloakmester Bruno Egebjergs ansøgning om en landzonetilladelse til en udvidelse af kloakrenoveringsfirmaets domicil på Enkehøj 62-66. 

Bruno Egebjerg, som har drevet virksomhed fra adressen i mere end 20 år, ønskede at opføre en fritliggende hal på knap 400 kvadratmeter i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger på adressen.

Den nye hal skulle opføres i stil med de eksisterende bygninger med en max.højde på 8,5 meter og en sidehøjde på 4 meter. Hallen var beregnet til opbevaring af maskiner og en stor del af virksomhedens udendørs materialeoplag.

Afgørelsen blev imidlertid påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande (DN), og nu har nævnet ændret kommunens tilladelse til et afslag.

Læs mere om sagen i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul