I øst og vest

Efter en resultatmæssigt noget skuffende afslutning på sæsonen, som endte med en sjetteplads, tager Brande IF’s serie 1-hold d. 9. august hul på en ny sæson på udebane mod Ringkøbings divisionsreserver, der er nedrykkere fra Jyllandsserien.
Derudover kommer efteråret til at byde på endnu et par lokalopgør mod Ikast FS, som sluttede på andenpladsen i rækken, og et gensyn med Silkeborg KFUM, der har været en tur nede at vende i serie 2.
FC Skanderborg, Silkeborg Kammeraterne og Lemming spillede i samme serie 1-pulje i foråret, men er alle tre nye bekendtskaber, mens Brande traditionelt har haft et godt tag på elevatorholdet Skjern, der ligesom Silkeborg KFUM er oprykkere fra serie 2.
Klubbens nyoprykkede serie 3-hold kom ikke i pulje med Ejstrupholm/Nr. Snede, som skal østpå mod Vejle, Hedensted, Juelsminde og Fredericia. I stedet kan man præcis som førsteholdet se frem til 2 lokalopgør mod Ikast FS, ligesom Bording, Kølkær/Fasterholt/Arnborg, KLG Lind og Hammerum står på menuen.
De sidste hold i puljen er Videbæk og FK73 fra Kragelund.
Brande IF’s kvinder nyoprykkede jyllandsseriekvinder holder sig i den sydlige del af Jylland. Sæsonen indledes med en tur til Esbjerg for at spille mod EfB, men den længste udebanetur går til Toftlund.
Det nærmeste holdet kommer lokalopgør er kampene mod Grindsted, og derudover består puljen af Ry, Horsens Freja, Fredericia KFUM og Hedensted.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul