Skæbnen for Borgerservice afklares tirsdag
Skæbnen for Borgerservice i Brande kommer formentlig et stort skridt nærmere en afklaring, når Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg har sagen på dagsordenen på tirsdag.
Her skal udvalget vælge mellem ikke mindre end 7 forskellige scenarier:
- Fastholde et uændret Borgerservice
- Reducere åbningstiden i Brande til 1 dag om ugen
- Oprette en digital pasboks i Brande og fastholde lukningen af personbetjent borgerservice i Brande
- Begrænse borgerservicebetjening i Brande til borgere med transportvanskeligheder
- At lukke Borgerservice i Ikast 1 dag om ugen til fordel for 1 ugentlig åbningsdag i Brande
- En mobil kuffertløsning eller
- Et nyt alternativt forslag til Borgerservice fra 2018, inspireret af Fredensborg og Greve kommuner, herunder tidsbestilling til betjening i Borgerservice.
På samme møde skal udvalget forholde sig til 6 forskellige forslag om den bygningsmæssige fremtid for den kommunale administration. Her strækker forslagene sig lige fra at samle det administrative personale på et helt nyt rådhus i Ikast til en renovering af de eksisterende administrationsbygninger i Brande og Nr. Snede samt rådhuset i Ikast.
Uanset hvad økonomi- og planudvalget beslutter, skal sagerne en tur omkring det samlede byråd, inden en endelig beslutning er på plads.
Kommentarer
Det ville være dejligt hvis
Det ville være dejligt hvis byrådet kunne se at 1/3 eller mere af Ikast/Brande`s borgere bor mellem 27 km. og 40 km. fra Ikast i den sydlige del af kommunen, samt vil søge til andre borgerservice`r uden for kommunen da borgerservice`n i Ikast ligger meget ubekvem for den sydlige del af kommunen.
Jeg spurgte de ansatte i borgerservice Brande om de var blevet fyret, og svaret var ganske klar at det var de ikke, men skulle flytte til Ikast kun fordi et flertal i byrådet ville have borgerservice samlet, og i den forbindelse er det der var oplæget i det at spare penge ved at lukke borgerservice i Brande jo slet ikke korrekt.
For det andet kan man ikke køre til Ikast for 30 kr. da det er det beløb det koster at aflønne personalet af borgere i den sydlige del af kommunen.
Så hvis vi ville kunne vi selv aflønne personalet i borgerservice Brande, jeg for min part ville da meget gerne betale for det, selvom vi kun bruger borgerservice meget lidt, men at køre til Ikast vil jeg ikke da jeg intet har at gøre i Ikast samt aldrig kører til Ikast, da vil jeg da foretrække Herning eller Vejle som har en borgerservice i Give hver uge.
Så jeg håber at der stadig findes lidt sund fornuft i byrådet
Niels Peder Højmose
Tilføj kommentar