Søby Brunkulsmuseum får symbolsk støtte

Brunkulsmuseets formand, Jan Svendsen, ses her foran brovægten. Efter planen er det meningen, at grovsmedjen skal placeres i det samme område af museet, så man har de ”tekniske” bygninger samlet et sted.

Herning Kommune støtter med 100.000 kroner - Ikast-Brande nøjes med 10.000

Af Astrid Vestergaard

Søby Brunkulsmuseum skal udvides. Der skal opføres en grovsmedje, som museet har modtaget fra Naturstyrelsen i forbindelse med nedrivningen af en ejendom i området, og projektet støttes med 100.000 kroner af Herning Kommune.

Ikast-Brande Kommune har valgt at støtte projektet med 10.000 kroner, og der er tale om et symbolsk beløb, oplyser Helle Mathiasen fra Fælleslisten, formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg.
Hun siger:

- Normalt går vi ikke ind over kommunegrænserne og støtter projekter, men vi har valgt at gøre en undtagelse her, da vi i udvalget er enige om, at netop brunkulsgravning er en del af vores DNA, også i Ikast-Brande Kommune.
Helle Mathiasen oplyser, at de 10.000 kroner skal ses som et skulderklap til det store arbejde, folkene bag brunkulsmuseet gør, og hun påpeger, at museet er med til at markedsføre Ikast-Brande Kommune, og at det i øvrigt har et godt samarbejde med den lokale turistforening.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul