Ny chef i Drift- og Anlægsafdelingen

Ikast-Brande Kommune har fra 1. marts 2015 ansat Gunvor Winther som ny chef for Drift- og Anlægsområdet i Teknisk Område. Gunvor er 47 år gammel, bosat i Silkeborg og kommer fra en stilling som forretningschef i det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S med ansvar for drift og udvikling af MOEs Aarhus kontor.
Forud herfor har Gunvor været Vej- og Trafikchef i Silkeborg Kommune i ca. tre år og forud herfor ansat i forskellige stillinger i Vejdirektoratet i ca. 13 år. Gunvor er uddannet akademiingeniør på Aalborg Universitetscenter.
Gunvor har således en meget solid baggrund for at kunne bestride stillingen som Drift- og Anlægschef, og vi glæder os til samarbejdet.
Drift- og Anlægschefen indgår i Teknisk Område, hvor administrationen er placeret på det gamle rådhus i Brande. Chefen har ansvaret drifts- og anlægsaktiviteter inden for veje, grønne områder samt ejendomsområdet.
Gunvor Winther afløser Allan Lyng Hansen, der har fået nyt job i Horsens Kommune.
Tilføj kommentar