Ny adgangsvej til Fyrrevænget?
![Morten Bak](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/morten_bak_stor.jpg?itok=JCWAUewt)
Byrådsmedlem Morten Bak (V) foreslår, at der åbnes en ny adgangsvej for biler til Fyrrevænget.
Fyrrevænget har i dag adgang fra Jyllandsvej og er kun forbundet med en stiforbindelse til Bøgevænget. Morten Bak foreslår, at der åbnes for kørende adgang fra Bøgevænget.
Ifølge Morten Bak er adgangen fra og til Fyrrevænget problematisk, fordi Jyllandsvej på dette sted slår et skarpt sving. Krydset er til tider meget trafikeret, og det kan være svært at orientere sig, specielt når man møder lastbiler.
Da der i sin tid blev udarbejdet lokalplan for området, var der oprindeligt lagt op til, at vejadgangen skulle ske via både Bøgevænget og Jyllandsvej, hvilket resulterede i en del bekymringer om både trafikmængde og hastighed på Bøgevænget, samt ikke mindst den fremtidige vedligeholdelse af Bøgevænget, der er en privat fællesvej.
Læs mere om forslaget, som skal behandles på teknik- og miljøudvalgets kommende møde på tirsdag, i dagens udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar