Sammensætningen af Fritidsrådet godkendt
Byrådet har formelt godkendt sammensætningen af det nye Fritidsråd, der skal erstatte det nedlagte Folkeoplysningsudvalg.
Formålet med Fritidsrådet er at sikre rammerne og vilkårene for, at børn, unge og voksne kan etablere sig og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed.
Rådet skal fungere som et såkaldt advisory board i forhold til Børne-, kultur og fritidsudvalget, det vil sige at rådet skal rådgive og vejlede udvalget i forhold til sager på det folkeoplysende område.
Fritidsrådet kommer endvidere til at råde over en pulje på 300.000 kroner, der kan anvendes på fritidsområdet ud fra retningslinjer, som rådet selv formulerer.
Ikast-Brande Kommunes første Fritidsråd kommer til at bestå af fem repræsentanter for den organiserede idræt, en fra den folkeoplysende voksenundervisning, en fra handicaporganisationerne, to fra de øvrige foreninger samt to medlemmer af Børne-, kultur- og fritidsudvalget.
Læs hvem i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.
Tilføj kommentar