Lempelser på vej i besøgsforbuddet
Indsendt af Mikael Lund den man, 04/05/2020 - 13:40
Siden 18. marts har der været lukket totalt ned for besøgende på kommunens plejecentre og bosteder, men nu er der en lempelse af besøgsforbuddet på vej.
Ikast-Brande Kommunes på tværs-direktør, Karen Heebøll, oplyser, at man på baggrund af den aftale, der blev indgået i Folketinget 1. maj, er gået i gang med at overveje, hvordan beboerne på ældrecentre og bosteder kan modtage besøgende.
- Lempelserne går på, at alle beboere får mulighed for at kunne modtage besøg udenfor. Det kommer Sundhedsstyrelsen med nærmere retningslinier for. Men vi er i gang med at overveje, hvordan udendørsbesøg kan ske, så vi kan lægge forslag frem til politisk beslutning, lige så snart retningslinierne er klar, oplyser Karen Heebøll.
Tilføj kommentar