Gennemkørselsforbud fastholdes
Politikerne lyttede til borgernes indsigelser og fastholder forbuddet mod lastbilers gennemkørsel ad Stationsvej og Dalgasvej.
Af Ejgil Jessen Hansen
Medlemmerne i Ikast-Brande Kommunes Teknik- og Miljøudvalg fulgte borgernes indsigelser, da punktet om evt. tilladelse til lastbilers gennemkørsel ad Stationsvej og Dalgasvej blev drøftet på udvalgets møde i tirsdags.
Embedsmændene havde anbefalet politikerne at ophæve forbuddet, men politikerne var ikke i tvivl og fastholdt forbuddet. Samtidig besluttede de, at politiet skal kontaktes med henblik på bedre skiltning, så lastbilchaufførerne ikke er i tvivl om forbuddet. Medlem af Teknik- og miljøudvalget, Carl Jensen (V), fortæller, at udvalgsmedlemmerne egentlig aldrig har været i tvivl om opretholdelse af forbuddet, men da kommunen modtog henvendelse fra nogle borgere, som klagede over, at der er mange lastbilchauffører, der, trods forbuddet, alligevel benytter denne strækning for at komme igennem Brande, ja, så blev udvalgsmedlemmerne enige om at foretage en høring blandt de berørte lodsejere.
Høringen viste, som tidligere beskrevet i Brande Bladet, at der er massiv modstand mod at ophæve forbuddet, og der var således fuld opbakning til beslutningen om at opretholde gennemkørselsforbuddet blandt udvalgsmedlemmerne.
Kommentarer
Selvfølgelig. Alt andet ville
Selvfølgelig. Alt andet ville være tosset.
DET er en lettelse!!! Det er
DET er en lettelse!!! Det er i forvejen ikke nemt ar færdes på el-scooter til og fra lægehus og kiropraktor.
Det var en af de bedste
Det var en af de bedste julegaver i år. Det er dejlig at i er kommen på andre tanker
,for det er det eneste rigtig for hele Brande.
god jul til alle
Ønskes af.
Karen og Ivan Andersen
Tilføj kommentar