Gadelys finansieres af restpulje

Det er denne type lampe, borgerne i Brande skal vænne sig til i fremtiden.

Så sent som på mødet i september besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at både gadelysmaster og armaturer i Brande midtby skulle udskiftes, men det kneb med finansieringen. Ønsket blev derfor oversendt til budgetforhandlingerne, men nu ser de manglende penge ud til at være fundet – i udvalgets egen pulje.

Udvalget har flere gange tidligere drøftet en udskiftning af gadelyset i midtbyen i Brande, og i forbindelse med prioritering af TMU-puljen (Teknik- og miljøudvalgets anlægspulje, red.) blev der afsat 670.000 kr. til udskiftningen.

Vurderingen er, at udskiftningen samlet set vil løbe op i 1.390.000 kr., og der manglede derfor 720.000 kr. for at få enderne til at nå sammen.

En gennemgang af TMU-puljerne for de seneste år har imidlertid vist, at der er uforbrugte midler. I år ender man med en reserve på en halv mio., og fra TMU-puljen i 2017 resterer der desuden 300.000 kr.

Læs mere om sagen i Brande Bladet.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul