Lastbil udbrændte

Brandfolkene fra Falck i både Nr. Snede og Brande kom på arbejde fredag formiddag, da der udbrød brand i en lastbil.

Alarmen indløb kl. 07.13, og i første omgang lød meldingen på, at den brændende lastbil befandt sig på Brandevej ved Ejstrupholm. Derfor blev brandfolkene fra Nr. Snede sendt af sted, men de kunne ikke umiddelbart finde nogen brændende lastbiler på Brandevej.

Det viste sig derimod, at lastbilen befandt sig på Dørslundvej mellem Brande og Fasterholt, men da brandfolkene fra Nr. Snede allerede var ”på hjul”, valgte indsatsleder Jan Sørensen at lade dem klare opgaven i naboernes slukningsdistrikt.

Da lastbilen senere på formiddagen skulle bugseres væk, viste det sig, at den lækkede hydraulikolie fra en utæt tank, og da asfalten også var blevet beskadiget af branden, var det brandfolkene fra Brandes tur til at køre til Dørslundvej for at rydde op.

Indsatsleder Jan Sørensen rekvirerede desuden en rendegraver til at grave den olieforurenede jord væk.

Som følge af branden og den efterfølgende oprydning foregik trafikken på vejen, der i forvejen ikke er specielt bred, i et spor hele formiddagen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul