Landzonetilladelse til pavillon ved Kærshovedgaard

Ikast-Brande Kommune har meddelt Hjemrejsestyrelsen en lovliggørende landzonetilladelse til en pavillon ved Udrejsecenter Kærshovedgaard. 

Pavillonen, der måler cirka 3,5 x 5 meter, er allerede opstillet til venstre for (nord for) hovedindgangen til udrejsecenteret, som i fugleflugtslinje ligger cirka 5 km syd for Bording.

Den er opdelt i to lokaler og benyttes til kontor/ophold af det personale, der arbejder med adgangskontrol på udrejsecenteret.

Ikast-Brande Kommune har vurderet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, dels på grund af pavillonens relativt beskedne størrelse, dels fordi pavillonen på grund af beplantning i form af skov ikke er synlig fra den nærmeste nabobeboelse, som er beliggende cirka 230 meter sydvest for det sted, hvor den er opstillet.

Det understreges i landzonetilladelsen, at tilladelsen er midlertidig og betinget af, at pavillonen fjernes igen senest om fem år.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul