”Vask og strygning” i Købmandsgaarden

Den gamle Købmandsgaard i Uhre byder på ”Vask og strygning” og sommerudstilling med garn og strik.
Skulle man få lyst til at tage på en lille udflugt i sit lokalområde, så er Den gamle Købmandsgaard i Uhre absolut et besøg værd.
Netop nu byder man på en sommerudstilling ”Pakhuset” med garn og strik, hvor to lokale og en udenbys viser deres ting frem.
En af de lokale udstillere er Charlotte Hansen, der startede med at strikke og hækle, fordi det var så afslappende. Det udviklede sig til, at forskellige teknikker måtte afprøves med blandt andet selv at forarbejde garnet til at strikke af. Det er en langsommelig proces at karte og spinde ulden til garn, inden den kan strikkes til de modeller, som hun selv ”finder på”. Charlotte Hansen mener det er god terapi.
Bente Hein er den anden lokale udstiller, som også selvlærd. Hun har altid strikket, syet og flettet pil, og efter at være holdt op med at arbejde er det strikkeriet, der optager hende. Hun designer og strikker selv sine modeller. Strikkefestivalen i Brande sidste år satte for alvor skub i hendes modeller, da ”brandesjalet” blev en stor succes. Bente Hein udstiller bl.a. jakker, halstørklæder, håndledsvarmere, sjaler og garn.
Noget af det garn, som hun bruger til sine strikkerier kommer fra GarnGalleriet i Ry. Indehaveren Birthe P. viser håndmalet og håndspundet garn og uldhjul til spinding og filtning.
Udstillingerne i Den gamle Købmandsgaard kan ses hver eftermiddag dag i hele juli.
Læs mere i Brande Bladet i næste uge...

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul