Krydsningsheller kræver ekspropriation
Teknik- og miljøudvalget besluttede på sit forrige møde at anvende en del af udvalgets pulje til trafikforbedringer til at etablere to såkaldte krydsningsheller henholdsvis på Dørslundvej ved Naurvej og på Brandlundvej ved Brande Å, hvor vejen krydses af Brande-ruten.
Allerede dengang blev et muligt behov for at erhverve nogle mindre, nærliggende arealer i samme anledning bragt på bane, og det har nu vist sig at være nødvendigt.
Det betyder, at der skal erhverves to mindre arealer på hver side af Brandlundvej, om nødvendigt via ekspropriation. Det samme er tilfældet på hjørnet af Dørslundvej og Naurvej nærmest rundkørslen.
Sidstnævnte arealerhvervelse forventes at ville medføre en budgetoverskridelse på ca. 25.000 kr., mens erhvervelsen af arealerne på begge sider af Brandlundvej forventes at kunne indeholdes i de 200.000 kr., der er afsat til krydsningshellen.
Begge spørgsmål skal dog først en tur omkring økonomi- og planudvalget og derefter godkendes af det samlede byråd.
Tilføj kommentar