Kommunekassen på vej til at løbe tør
Når Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg på tirsdag mødes for første gang i 2022, er første punkt på dagsordenen en temadrøftelse om kommunens økonomiske situation.
Et meget naturligt sted at starte for det delvist nysammensatte udvalg, og drøftelsen er da også ment som første skridt på vejen mod en budgetprocedure og en økonomisk politik for de kommende 4 år, men særligt en sætning fra teksten til dagsordenpunktet springer i øjnene: "Specielt henledes opmærksomheden på at med det vedtagne budget 2022-2025 vil kassebeholdningen være tømt ved udgangen af perioden."
Det kan dårligt tolkes anderledes, end at den store sparekniv nu igen skal findes frem fra skuffen - i øvrigt præcis den samme situation, som det dengang ligeledes delvist nyvalgte byråd var i efter det seneste valg i for fire år siden.
Tilføj kommentar