Ingen nye restriktioner i Ikast-Brande

Til gengæld forlænges de eksisterende restriktioner, så de nu gælder til og med 28. februar. Det gælder bl.a. forsamlingsforbuddet på maksimum 10 personer, kravet om brug af mundbind eller visir på serveringssteder, i detailhandlen og i kollektiv transport samt anbefalingerne om maksimalt at samles 10 personer i private hjem samt at begrænse den sociale kontakt til at omfatte maksimalt 10 personer.

Derudover kan borgerne i 38 kommuner, som alle med undtagelse af Odense og Århus er beliggende øst for Storebælt, se frem til skærpede restriktioner på en række områder.

Fra på onsdag og foreløbig frem til og med 3. januar skal alle restauranter og barer i de 38 kommuner således holde lukket, alle skolebørn fra femte klasse og opefter skal undervises digitalt, og svømmehaller, fitnesscentre og lignende skal holdes lukket.

Alt indendørs idræts- og foreningsliv med undtagelse af professionel idræt lukkes ned, og indendørsarealer i såvel kulturinstitutioner, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker som forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lignende skal holde lukket for offentligheden - men altså foreløbig kun i de 38 kommuner, der er omfattet af de skærpede restriktioner.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul