Ikke nye corona-restriktioner
Indsendt af Mikael Lund den tor, 28/01/2021 - 14:08

Det skyldes ikke nye stramninger af corona-restriktionerne, at bænkene på og omkring Torvet for øjeblikket er omdannet til ståpladser.
Grunden til, at bænkene for øjeblikket ikke egner sig til at sidde på, er, at træet, der normalt udgør sædet og ryglænet, er blevet afmonteret for at få en gang træbehandling, så bænkene på den måde kan blive shinet op og blive fine igen, samtidig med at deres levetid forlænges.
- Så snart bænkene er klar, vil de blive opsat igen, oplyser Dorthe Overgaard Christensen fra Ikast-Brande Kommunes Vej & Park-område.
Tilføj kommentar