Grønt lys til Bestsellers byggeplaner

Alle politiske signaler har hele vejen igennem stået på gennemkørsel, og det rokkede mandagens byrådsmøde ikke ved.

Her godkendte et enigt byråd den lokalplan og det kommuneplantillæg, der skal gøre det muligt for modekoncernen Bestseller at opføre Nordeuropas højeste tårn med en højde på op til 320 meter samt en helt ny bydel med butikker, lejligheder, kontor- og konferencefaciliteter m.v. i sammenhæng med Bestsellers nuværende hovedkvarter, blot på den modsatte side af motorvejen.

Antallet af indsigelser har – ikke mindst projektets omfang og størrelse taget i betragtning – været relativt få, og flere byrådsmedlemmer hæftede sig ved, at det kun var en mindre del, der er kommet fra lokalområdet, mens bekymringerne åbenbart har været større hos nogen, der bor længere væk.

Formanden for Teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl (V), indkapslede hele projektet i et ord: Imponerende. At hele processen fra ansøgning til endelig godkendelse er blevet klaret i løbet af 17 måneder, mente han med en slet skjult underdrivelse også var ”ret hurtigt”.

- Sjældent har jeg da oplevet så positive lokale borgere og så stor lokal opbakning til et projekt, konstaterede han.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul