Af Henrik Kraglund, fhv. byrådsmedlem for Fælleslisten

Er det overhovedet umagen værd at henslæbe 4 år (ad gangen) som byrådsmedlem?

Dette kunne være spørgsmålet. Mit svar herpå er et ubetinget ”ja”. Det er meget meningsfuldt at være byrådsmedlem. Man pålægges et stort ansvar – og man fornemmer det fra første mødedag. Hvor ville jeg ønske, at langt flere ville påtage sig opgaven, end tilfældet er. Og gerne i en god aldersmæssig spredning. Så fik jeg lige sparket den ambition – og opfordring – ind.

Byrådsperioden har på en måde været opdelt i 2 dele. Den første del var en gang ”Jammersminde”, hvor store besparelser skulle gennemføres. Det lykkedes – modgang gør stærk – og sammenholdet i byrådet var ubrydeligt. Det sidste knap 1½ år blev helt anderledes p.gr.a. Covid19. En lang række møder er blevet afholdt virtuelt, og det bliver aldrig det samme som fysiske møder, hvor man langt bedre kan spille ping-pong med de andre mødedeltagere, og hvor man kan læse deres kropssprog, hvilket mange gange er mere tydelig tale end det, der kommer ud af munden!

Hvad har årene bragt? Hvad har jeg – og dermed Fælleslisten – kunnet bidrage med? Jeg har plukket lidt forskelligt.

Politiske skuffelser

Skuffelserne har jeg glemt – de er helt forsvundet fra mit arkiv, som jeg havde liggende på min mobiltelefon, men som jeg er kommet til at slette ved en ……….(bevidst) uopmærksomhed. Det lyder mærkeligt, men det er den skinbarlige sandhed. Stol på det – jeg har jo været byrådsmedlem.

Politiske bekymringer

Det har fra den første dag i byrådet bekymret mig, at der er så uhyggeligt mange, som står udenfor arbejdsmarkedet. Det drejer sig om borgere på A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, på sygedagpenge, under revalidering, i jobafklaringsforløb, modtagere af ledighedsydelse, i ressourceforløb, i fleksjob, på seniorpension eller på førtidspension. Der er tale om knap 5.000 borgere, som på en eller anden måde er udfordret.

Det bekymrer mig på det seneste, at der er så stor mangel på arbejdskraft. Kunne man bare gøre noget mere for, at ældre blot trapper ned og ikke stempler ud, ville mange hænder kunne tilføres. Men det er ikke et politisk mantra. Desværre.

Det bekymrer mig, at mange borgere står til at blive oversvømmet af en grøn tsunami. Helt unuanceret bliver ethvert grønt initiativ, der tages, bifaldet i bæredygtighedens navn. Dialogen med de berørte ligner en skueproces. Vindmøller og solceller er blevet hellige altre.

Politiske glæder

Heldigvis har der været mange glæder – sejre, hedder det i politikersprog.

Kampen for Blåhøj var indædt, men det endelige resultat glædeligt i forhold til det udgangspunkt, der var lagt op til.

Kampen for Artium og dens placering var intens – modsætningerne var kolossale – men til sidst blev resultatet en 23-0-beslutning i byrådet. Og nu, hvor Artium er i fuld gang, er alle de negative vibrationer undervejs glemt.

Bosætningsspørgsmålet er heldigvis vendt fra sorg til nu glæde. Vejen er nu banet for nogle forrygende år. 2021 vil ganske sikkert vise, at det går stærkt i Ikast. Og i slowmotion i Brande. Men nu går det løs.

Forventningerne var store til en hurtig udvikling, ikke mindst da formanden for teknik- og miljøudvalget i marts 2018 kunne love, at de første 100 kommunale byggegrunde ville være klar året efter. Nu 3 år senere er endnu ingen af disse byggegrunde etableret. Men det kommer i 2022. Samtidig har privat initiativ blomstret, som aldrig før – tak herfor ikke mindst til BM Invest, Fink Byg og AAA United (Bestseller).

Fra 1. januar 2018 til 1. januar 2021 er befolkningen i kommunen vokset med 284 indbyggere – 71 i gennemsnit pr. år. Og i alt 41.472 pr. 1.1. 2021 (kilde: Byrådsreferat, 22. 3. 2021)

Prognosen for væksten i de kommende 4 år er på 261 indbyggere – 65 i gennemsnit pr. år med en forventet befolkning på 41.874 indbyggere den 1.1. 2025. Altså en stigning på ca. 400 personer i perioden.

I Brande er befolkningen i samme periode (4 år) vokset med 94 indbyggere – 23 i gennemsnit pr. år eller i alt 7.394 pr. 1.1. 2021 (2022 foreligger endnu ikke).

Disse prognosetal vil heldigvis vise sig at være skudt helt forbi. Når denne byrådsperiode er forbi, vil kommunen være vokset med min. 1.000 indbyggere – 250 i gennemsnit pr. år. Og altså til knap 43.000 personer og ikke 41.874 personer.

I Brande vil antallet af boliger stige med 400 enheder i byrådsperioden. Antallet af indbyggere i Brande vil stige med 800 personer til ca. 8.200 personer. Skolesystemet vil blive udfordret/overbelastet, butikkerne vil glæde sig, foreningerne ligeså, skattebetalingerne vil stige flot. At få dette sat i gang har jeg været en del af – det har været en fornøjelse.

Tanker om fremtiden

Jeg sluttede mit politiske virke (31.12. 2021) på et tidspunkt, hvor en hel befolkning fortsat holdes i et ”frygtens jerngreb” på grund af Covid19/Omikron. I dag, hvor jeg skriver dette, kan jeg læse i avisen, at der i går er indlagt 25 færre med Covid 19 end dagen før, og at der er 78 indlagt på intensiv afdeling, hvor det endda vides, at omtrent halvdelen af disse ikke er vaccineret. Alligevel holdes vi et jerngreb. Der lægges op til en førerdyrkelse, som aldrig før. Det er trist.

Lokalpolitisk er mine overordnede håb, at der bliver opbakning til en moderniseret vindmøllepolitik, som tager mere hensyn til borgerne, at uddannelsesniveauet i kommunen stiger, og at der etableres flere uddannelsesinstitutioner i kommunen. På lokalt niveau skal jeg ikke ”kloge” – det skal de nye byrådspolitikere.

Godt nytår.