Tusindvis af græskar

En rigtig landmand er normalt lidt tilbageholdende med at glæde sig alt for meget over selv en ualmindelig vellykket høst, men på Mylius Erichsensvej har Finn Qvotrup svært ved at få armene ned. Ikke fordi hans afgrøder hænger specielt højt – nærmere tværtimod - men fordi græskarhøsten i år har slået alle rekorder efter noget nær optimale vækstbetingelser.
På lørdag kan man ved selvsyn se, hvad 2½ hektar med græskarplanter har kastet af sig, og selv om en del af udbyttet allerede er solgt og leveret, får man et godt indtryk af, at det ikke er småting, der er blevet høstet i år.
Især glæder Finn Qvotrup sig over sin første høst af Muscat de Provence, en græskarsort der som navnet antyder normalt kræver sydeuropæiske klimaforhold for at trives. Ca. 40 tons er det blevet til på baggrund af 1000 frø og et dyrkningsareal svarende til 2 store parcelhusgrunde.
– Vi har også været heldige med vejret, indrømmer Finn Qvotrup ovenpå premieren, der helt sikkert bliver gentaget næste år. Når salget af græskar så samtidig slår alle rekorder, er det svært at være utilfreds.
Læs mere i dagens udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul