Bestseller vinder Dansk-Tysk Erhvervspris

den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei; Jens-Peter Saul, bestyrelsesformand for Dansk-Tysk Handelskammer og koncernchef i Rambøll; Lars Erik Pedersen, Country Director for Tyskland, Østrig, Schweiz og Sverige hos Bestseller

Fra venstre ses den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei, Jens-Peter Saul, Lars Erik Pedersen fra Bestseller samt Reiner Perau, adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer.

Dansk-Tysk Handelskammer uddeler erhvervspris til Bestseller. Modevirksomheden vinder prisen for deres succes på det tyske marked siden opstarten i 1996.

- Bestseller er en værdig vinder af Dansk-Tysk Erhvervspris 2014. Bestseller har opbygget en solid og imponerende forretning i Tyskland. Det viser sig også ved, at deres brands i dag er kendte i hele Tyskland. Kombinationen af at levere value for money og tilpasse sig det tyske marked giver pote. Tysklandsomsætningen er i perioden 2008 til 2013 steget mere end 50%. Bestsellers ambitiøse og vellykkede satsning har også bidraget til at sætte dansk tekstil og mode på dagsordenen i Tyskland, siger Reiner Perau, adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer.

- Det er med stor glæde og ikke mindst ære, at vi har modtaget Dansk-Tysk Erhvervspris 2014! Vi ser prisen som et bevis på, at vi har rigtig dygtige kollegaer både i Tyskland og Danmark, som hver dag igennem et tæt samarbejde med vores tyske kunder og partnere har gjort os til en velfortjent vinder. Vi modtager prisen som en cadeau og vil bruge den som motivation til at skabe yderligere vækst i Tyskland, udtaler Lars Erik Pedersen, Country Director for Tyskland, Østrig, Schweiz og Sverige hos Bestseller.

Reiner Perau fortæller:

- I år var Bestseller, Danske Commodities, Hella Gutmann Solutions, Linimatic og World Translation nomineret til Dansk-Tysk Erhvervspris. For alle finalister betyder det dansk-tyske samarbejde rigtigt meget og er en naturlig del af hverdagen. Disse virksomheder viser bredden og dybden i det grænseoverskridende samarbejde. Alle nominerede kombinerer danske og tyske kompetencer på en innovativ måde, hvilket skaber værdi, nye muligheder og ikke mindst vækst.

Handelskammerets bestyrelsesformand Jens-Peter Saul overrakte prisen til Lars Erik Pedersen den 20. november på Bella Sky Comwell i København.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul