14 nye gadenavne på vej
Nye boligkvarterer udløser behov for nye veje, og nye veje skal have et navn. Derfor er der nu ikke færre end 14 nye veje/vejnavne på vej i Brande.
Det største behov for nye vejnavne er opstået i forbindelse med den planlagte udstykning på Nordlundvej vest for rideskolen.
For at kunne opnå en logisk husnummerering af boligområdet, som gør det muligt at skilte med husnummerhenvisningsskilte, vil der skulle tildeles 10 vejnavne: et vejnavn til stamvejen og sidevejene med parcelhusgrunde og et til hver af de 9 sideveje med grunde til dobbelthuse.
BM Invest, som står bag det nye boligkvarter, har foreslået, at vejnavnene skal relatere til heden og den oprindelige ejendom, et forslag Lokalhistorisk Arkiv har tilsluttet sig.
Øst for Hyvildvej og syd for Enkehøj/Feddet er der også en ny udstykning på vej, hvor der ligesom på Nordlundvej bliver tale om ca. 100 boliger.
Her har man imidlertid kun behov for fire nye veje.
Se alle de kommende nye vejnavne, som blev godkendt af Udviklings- og erhvervsudvalget onsdag, i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar