Åbent brev til børne- og undervisningsudvalget

”Elevernes sundhed og trivsel har stor betydning for deres evne til at lære”.

Hvordan kan vi på Præstelundskolen i vores nuværende situation sikre elevernes trivsel og optimal mulighed for læring?

I vores nuværende situation - specifikt for 7.-9. årgang - finder vi det udfordrende at opfylde Undervisningsministeriets overordnede 3 mål. Her tænker vi specielt på, at folkeskolen skal:

• udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
• at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes.

I øjeblikket oplever vi, at vores trivsel er i fare for både elever og medarbejdere. Det ved vi får konsekvenser for kvaliteten og udbyttet af undervisningen.

I vores nuværende situation har vi følgende udfordringer:

• Små klasselokaler hvilket medfører dårligt indeklima/ samt risiko for øgede konflikter
• Manglende muligheder for holddannelse
• Ingen muligheder for at lave fleksible læringsmiljøer
• Manglende tilgang for at bruge skolens materiale og pædagogiske værksteder
• Ingen mulighed for at gennemføre fysik/kemi undervisning for 7. og 8. årgang (den praktiske del)
• Ingen mulighed for at gennemføre biologiundervisning for 7., 8. og 9. årgang (den praktiske del)
• Ingen mulighed for at lærere/pædagoger kan arbejde sammen på tværs af årgangene
• Undervisningens planlægning og gennemførelse ”dikteres” af nuværende rammer.

Forskningen viser, at godt indeklima og gode læringsmiljøer er afgørende faktorer for høj trivsel og sundhed og derfor også afgørende for eleverne læringsudbytte.

Med afsæt i ovenstående udfordringer opfordrer vi børne- og undervisningsudvalget til hurtigst muligt at få igangsat processen med pavilloner.

Præstelundskolens samlede udfordringer – her tænker vi ikke kun på de nylig opståede, men medtænker også de ”gamle”, såsom manglende muligheder for gode læringsmiljøer, udenomsfaciliteter samt usunde/dårlige byggetekniske løsninger - fortjener en grundig analyse/vurdering.

Vi håber derfor, at I har mod til at tænke bæredygtige løsninger i forbindelse med at fremtidssikre gode læringsforhold på Præstelundskolen.

Med optimistiske hilsner

Lisbet Andersen (tillidsrepræsentant Præstelundskolen) og Kirsten York Helms (arbejdsmiljørepræsentant Præstelundskolen)

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul