Yderligere 16 smittede i Brande
Corona-smitten fortsætter med at brede sig i Brande.
Kommunaldirektør Flemming Storgaard oplyser, at der det seneste døgn er yderligere 18 borgere i Ikast-Brande Kommune, der er testet positive for Covid-19. Heraf er de 16 fra Brande.
Dermed nærmer antallet af corona-smittede i Brande alene sig 50 i denne uge, og Ikast-Brande Kommunes incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 7 dage) overstiger dermed for første gang i løbet af corona-pandemien 200.
Ligesom 30 andre kommuner blev Ikast-Brande i går pålagt de samme skærpede restriktioner, som trådte i kraft i de 38 hårdest ramte kommuner - primært på Sjælland - i onsdags. Restriktionerne, som træder i kraft kl. 16 i dag, omfatter nu hele Region Sjælland og Midtjylland, Odense Kommune, Ålborg Kommune samt Trekantsområdet (Vejle, Fredericia og Middelfart kommuner).
Tilføj kommentar