Vores Brande

Noget af det første foreningen Brande City gjorde efter sin oprettelse var at stå bag afleveringen til byrådet af 2329 bekymringsunderskrifter. Et uheldigt initiativ, synes jeg, for en forening, der gerne vil igennem med sine ting og gøre noget godt for Brande. Bekymringer!? Det er vel sådan nogen man selv må sørge for at komme af med, så man kan blive handlekraftig. At dyrke dem fører i hvert fald ikke til noget godt.

På samme måde:

Mellem linjerne i det nye læserbrev fra foreningen Brande City fra 21.02.2019 gentages tendensen.

De skriver i en lang indledning:

Vi har forståelse for, at mange borgere i Brande er vrede og forundrede, forårsaget af en følelse af, at Brande bliver tilsidesat og nedprioriteret. At Brande bliver negligeret, og at der er en følelse af, at det politiske system ikke arbejder for hele kommunen, men måske til tider ligefrem arbejder imod Brande. Flere går måske også med en fornemmelse af, at flere af de politikere, som Brande selv har valgt ind i byrådet, ikke arbejder for Brande, men derimod indirekte imod Brande i flere sager.”

For mig at se en fuldstændig unødvendig indledning til et læserbrev i februar 2019.

Foreningen Brande Citys formand, Preben Christensen, var selv viceborgmester i Ikast-Brande byråd og leder af Fælleslisten i mange år, indtil han valgte at stoppe. Hvad skal det da til for at mistænkeliggøre byrådsmedlemmernes motiver og miskreditere byrådet i dag?

Man burde elegant have sprunget denne indledning over, og i stedet være gået direkte til sidste del af læserbrevet, hvor man slår mere konstruktive og handlekraftige toner an. Man ønsker her bl.a. at sammenligne sig med foreningen ”Vores Ikast”. Og det giver da mening! På ”Vores Ikast” hjemmeside miskrediterer man ikke byrådet for at fremhæve sig selv. Man går efter bolden.

Det vil klæde foreningen Brande City på samme måde at holde sig til sagen.

Skal I gøre noget, så gør som ”Vores Ikast” gør for Ikast - gør os glade og stolte af at bo i vores Brande.

Mogens Sommer Madsen

Brande

Kommentarer

Godt skrevet, Mogens!

 

B Ø V S. 
Ingen tvivl - Brande og Ikast er nu een kommune og skal varetage alles interesse i denne kommune.
Når så kommunen - syd = Brande har indsamlet 2.329 meningstilkendegivelser, hvem skal så viderebringe dem  til byrådet ?  Brande City naturligvis. Det er jo bl. a. derfor foreningen er stiftet, og så meget mere når foreningen samtidigt har kunnet fremføre alternative løsninger. Brande City er jo svaret på kommunens ønske om et lokalt talerør.
Det anføres i læserbrevet,  at hjemmesiden "Vores Ikast" ikke er negativ. Fint, men det kunne det  måske skyldes, at de ikke er blevet "sat udenfor" ?
Med venlig hilsen
Preben Niese
En glad og stolt  Brandeborger, der -indtil videre - har tillid til Brande City.

 

 

 

 

At aflevere underskrifter siger desværre mere om City Brande end om Ikast.

 ER DER HØJT TIL LOFTET PÅ HØJSKOLEN ?

Vi lever i en tid, hvor bedrevidende smagsdommere og mange andre har travlt med at forholde sig til og brokke sig over, hvad andre har sagt, tænkt eller gjort. Man tør næsten ikke længere åbne munden! Mogens Sommer Madsens læserbrev er et eksempel herpå. Ud fra den vinkel synes jeg ikke, at det var "godt skrevet, Mogens", som Jan Svendsen skriver på brandebladet.dk

Ifølge MSM burde Brande City ikke have foranstaltet den gennemførte underskriftindsamling. Det er imidlertid helt legitimt både at foranstalte underskriftindsamlingen og at skrive under, som hele 2329 personer altså har gjort. Hvis der havde været bedre tid, er der grund til at tro, at endnu flere ville have skrevet under.

Det har givetvis været opfattelsen, at der var grund til og behov for at gøre opmærksom på, at man følger byrådets ageren og vil være opmærksom på mulige fremtidige dårlige beslutninger for Brande. Bekymringer er bestemt noget, man gerne må udtrykke og ikke skal hemmeligholde.

Ifølge MSM var indledningen til Brande Citys læserbrev i februar 2019 "fuldstændig unødvendig". Hvorfor skulle man dog ikke måtte nævne noget, som er begrundet i mange branditters oplevelser. Nej, det må tværtimod gerne siges højt. Læserbrevet- herunder indledningen - er iøvrigt i enhver henseende både velskrevet, sagligt og sobert.

Der er ingen grund til at gøre en hemmelighed ud af, at mange branditter føler sig "kørt over" og tilsidesat, herunder ramt af en række kommunale tiltag, som ensidigt har været vendt imod Brande. Det er tværtimod godt, at der bliver gjort opmærksom på dette - også godt at det sker andre steder end i Brande, f. eks. også i Ikast.

 

Jens Møller, Nordlundvej 168

Tilføj kommentar

Bannerannonce Greentel Telekæden i Brande

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen