Voldsomt uheld på motorvejen

Onsdag aften kl. 22.12 skete der et voldsomt færdselsuheld i det nordgående spor på Midtjyske Motorvej mellem Brande og Herning.

En 57-årig kvinde fra Holstebro blev ramt bagfra af en 41-årig mandlig medtrafikant ligeledes fra Holstebro, der undervurderede kvindes hastighed. Ved sammenstødet blev kvindens bil skubbet ud i 2. vognbane, men hun kunne forlade køretøjet ved egen hjælp og gik ind i nødsporet.

Den beslutning reddede formentlig hendes liv: Kort efter kom en 28-årig mand fra Børkop kørende sydfra; han så havariblinket på den 41-årige mands bil, men så ikke kvindens bil, som han torpederede med 120 km/t.

Bilen blev skubbet ca. 50 meter hen ad motorvejen og blev voldsomt beskadiget.

Både den 28-årige mand og den 57-årige kvinde klagede over nakkesmerter og blev derfor kørt til Herning Sygehus for at blive checket.

Oprydningen efter uheldet stod på frem til kl. 23.35, hvorpå motorvejen igen blev åbnet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul