Voldsomt færdselsuheld ved Klovborg

Ved middagstid onsdag skete der et voldsomt færdselsuheld syd for Klovborg, hvor Malundvej krydser Sandvadvej.

En personbil ført af en 53-årig mand fra Assens kom kørende ad Malundvej i sydlig retning og fortsatte direkte ud i krydset uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her ramte han direkte ind i siden på en lastbil ført af en 47-årig mand fra Nr. Snede, der kom kørende ad Sandvadvej mod vest.

Ved kollisionen blev personbilen kastet op i luften, rullede rundt og landede derefter et stykke inde på en mark. Den 53-årige mand blev efterfølgende transporteret til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand, mens hans jævnaldrende kvindelige passager fra Glamsbjerg slap mere nådigt fra luftturen. Politiets vurdering er, at manden simpelthen har overset krydset.

Politi og redningsberedskabet fra Nr. Snede blev alarmeret kl. 12.07.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul