Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten

Bagsiden ved at opstille vindmøller viser sig nu i al sin gru. Ikast-Brande Kommune (IBK) er nemlig blevet fantastisk attraktiv for projektmagere fra ind- og udland. Er det måske fordi der ikke er nogen steder, det er billigere og nemmere at opstille vindmøller end i IBK? Svaret blæser i vinden.

Men attraktiv er vores kommune. Og lige præcis af den grund er vi som politikere stort set alle blevet præsenteret for de sorger og ulykker, som opstilling af vindmøller fører med sig, og som for Fælleslistens vedkommende har betydet, at vi siger ”nej tak” til flere opstillede møller i vores kommune. Vi har ved møder med berørte naboer til vindmølleprojekter oplevet dybt ulykkelige mennesker, for hvem penge er fuldstændig lige meget, bare de vil kunne beholde deres fællesskab, nyde den landlige idyl og dagligt glæde sig over den tilværelse, som de har valgt i et samvær med ligesindede. Deres livskvalitet og friværdi er i frit fald.

Udgangspunktet for dette læserbrev er, at der på byrådsmødet den 9.11. er et dagsordenspunkt om opstilling af 11 stk. 150 m høje vindmøller i Ulkær Mose, sydøst for Ikast. Møllerne vil kunne producere el svarende til 31.000 husstandes forbrug. I forvejen produceres i kommunen allerede el til et tilsvarende antal husstande, og der er vel max. 20.000 husstande i kommunen. Og en række yderligere projekter er på vej – så bare vent og se, hvad der sker, når projektmagerne opdager, at Nr. Snede ligger 120 m over havets overflade!

27 ejendomme ved Ulkær Mose er berørt af projektet. Nogle opkøbes og får det fantastisk godt betalt (ellers havde de nok ikke solgt!), mens de fleste mølle-naboer spises af med en beskeden erstatning, som under ingen omstændigheder giver mulighed for at købe tilsvarende og så flytte væk.

Alle berørte borgere har typisk i mange, mange år levet i skøn samdrægtighed, som man jo kan gøre det, når man bor på landet. Men så pludselig kommer projektmagerne med deres vindmølleprojekter. De forstår at skille borgerne – at spille dem ud mod hinanden.

 Mange års samvær og venskaber med gode naboer bliver fra det ene øjeblik til det næste sprængt i stumper og stykker. Venskaber bliver til fjendskaber. Sammenhold bliver nu til ”bandegrupperinger”: det er ”dem” og det er ”os”. ”Dem” er de jord-og boligejere, som tager imod betaling for helt eller delvis at få vindmøller opstillet – ”os” er de naboer, som ikke vil sælge deres idyl og herlighedsværdi for penge. Og det er langt de fleste, har vi oplevet på møderne.

Projektmagerne er ligeglade – det er forretning for dem. Ikke naturværdier – ikke landlig idyl – ikke herlighedsværdier – ikke naboskaber – ikke livskvalitet. Det er uden betydning. Det er big business, det handler om. Og her er IBK tilsyneladende et smørhul. Og det er der nok en god forklaring på.

Erstatninger

Erstatningen til de berørte borgere er nemlig helt ude af trit med tiden. De fleste berørte ejere kan opnå 15 % oveni den offentlige ejendomsvurdering – nogle kan derudover få 100.000 kr. oveni de 15 %. Herefter har ordet ”erstatning” ikke længere nogen mening. For de ejendomsvurderinger, der anvendes, er tussegamle, nemlig fra 2013 og derfor langt fra nutidens handelspriser. Det kan vi ikke være bekendt. Der er tale om småpenge set i forhold til indtjeningsmulighederne for projektmagerne. Men de deler nødigt ud af deres gulddukater. 

For de vindmølle-naboer, som beslutter sig for at tage imod erstatning og senere at sælge ejendommen, bliver salget selvfølgelig markant sværere, når der er opstillet vindmøller udenfor vinduerne. For hvem - med lyst til at købe et nedlagt landbrug med plads til et par heste - styrter ud og køber en ejendom klos op af en vindmøllepark? Derfor bliver antallet af købere mindre – også fordi de mulige køberes lånemuligheder er forringet. Kreditforeningerne står nemlig ikke i kø for at låne penge ud til vindmøllenaboer.

Vindmøller er jo heller ikke bare fryd og gammen. Det er de kun for os, der ikke er generet af dem og derfor er åh så miljøkorrekte i vores dagligdag. Men vindmøller er for de nære naboer også støj og skyggekast og for mange visuel forurening.

Fælleslisten er intens tilhænger af vindmøller. Men når vi stemmer imod, er det alene fordi vi er blevet klogere siden vindmølleaftalen blev indgået i juni sidste år - ikke mindst fordi den mellemliggende periode på halvandet år har udstillet de svagheder, som aftalen fra begyndelsen har haft. Vi troede, at vi havde skabt et sæt spilleregler, som ville komme alle til gode – men desværre, vi synes at have skabt enestående muligheder for projektmagerne for at tjene styrtende med penge på ryggen af en miljørigtig holdning.

”Det sku´ vær´ så godt og så´ det faktisk skidt”- lyder det i ”Sangen om Larsen”.