Vi spiser med fingrene

I disse budget-tider vil jeg blande mig i debatten. Det omhandler ikke kroner og øre, men om almindelig bordskik.

Der tales også om værdighed i relation til vore ældre medborgere.

Vi skal naturligvis behandles med værdighed og med respekt.

Men når ældre og svagelige personer sidder og spiser med fingrene mangler der ligesom lidt værdighed over spisebordet.

Både for de der bruger fingrene og for dem der ikke gør.

Her på stedet ”plejehjemmet Engparken” i Brande, hvor jeg bor, kan man vælge at spise i sin egen lejlighed. Men det er ikke en holdbar løsning. Når ledelsen på hjemmet arrangerer forskellige ting for beboerne. Her indgår også spisning som et fællesskab for os. Fællesskabet har megen betydning for trivlsen på et plejehjem. Faren for ensonhjed er stor her.

I det store og hele har man det godt her på Engparken. Personalet har travlt næsten hele tiden. Efter min vurdering har ledelsen de bedste intentioner for hjemmet og beboerne.

Ledelsen og personalet gør dog hvad de kan efter min opfattelse, men der mangler nok nogle flere ”varme hænder” – som forsvinder når der skæres ned og spares.

Det vil dog koste lidt penge, men så må man spare lidt andre steder.

Et gammelt ordsprog siger at ”hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer”.

De fleste har nok som barn lært at spise ordentligt.

Hvad med et lille genopfriskningskursus?

Svend Pedersen
Engparken
Vejlevej 5 st.B
7330 Brande

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul