Vi skal fremad – i fællesskab!

Vi har forståelse for, at mange borgere i Brande har været forundrede og måske endda vrede, og at nogle nok stadig er det.

Vrede og forundrede, forårsaget af en følelse af, at Brande bliver tilsidesat og nedprioriteret. At Brande bliver negligeret, og at der er en følelse af, at det politiske system ikke arbejder for hele kommunen, men måske til tider ligefrem arbejder imod Brande.

Flere går måske også med en fornemmelse af, at flere af de politikere, som Brande selv har valgt ind i byrådet, ikke arbejder for Brande, men derimod indirekte imod Brande i flere sager.

Ja, det har vi forståelse for, at mange borgere i Brande mener, men der er ingen der har glæde af en konflikt. Alle kommer længst med at samarbejde, og det er netop det, vi i Brande City ønsker. Samarbejde om at udvikle Brande og omegn, i samspil med resten af kommunen.

Præcis som ”Vores Ikast” er sat i verden for at fremme udviklingen i Ikast, så er Brande City sat i verden for at fremme udviklingen i Brande og omegn.

Brande City arbejder aldrig på bekostning af andre byer og områder i kommunen.

Brande City er en forening funderet på et vedtægtsgrundlag meget lig vilkårene for Vores Ikast, og der er ingen politiske tilhørsforhold i disse foreninger. Vi har således ingen politiske standpunkter, men derimod kun standpunkter i bestræbelserne på at udvikle hver vores områder, Ikast og Brande.

Til størst mulig glæde for vores indbyggere.

Brande City arbejder hellere end gerne sammen med alle politikere og hele embedsværket i kommunen i en positiv og konstruktiv ånd, for at opnå de bedst tænkelige resultater i forhold til foreningens formål: At fremme udviklingen i Brande og opland.

Brande City har rigtigt mange ting i støbeskeen for udvikling af Brande og omegn. Udvikling som ofte kræver, at politikerne i kommunen er medspillere. Derfor skal vi i Brande også bakke op om vores kommunale politikere, i deres positive og konstruktive arbejde. Vi skal i høj grad også have en forventning til vores politikere i hele kommunen, lokale som ikke lokale om, og en tiltro til, at de gør deres bedste for at støtte en positiv udvikling i Brande og omegn, og deriblandt de ting som vi i Brande City kommer med til politikerne. Ligeledes kan vi så også forvente, at Brande City bliver inddraget i de sager, som har betydning for Brande og omegn.

Brande City varetager interesserne for Brande og omegns borgere, for handels- og erhvervslivet, foreningslivet samt sports- og kulturlivet.

Jo flere, der bakker op om Brande City, jo flere ting kan vi få gennemført til glæde for områdets borgere.

Vi skal fremad, og dette i fællesskab!

Med accept og respekt for hinandens roller.

Brande City er hele Brandes talerør.

Derfor er Brande City værd at støtte op om som lokal borger i Brande og omegn.

Kig forbi www.brandecity.dk, hvis du vil vide mere.

 

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen
i Brande City

Preben Christensen, Hans Ulbrichsen, Jørgen Lauridsen, Torben Lillie, Preben Sørensen, Klaus NIkolaj Nielsen og Sigurd Kristensen.

Kommentarer

Bravo - sådan skal det lyde. Ord er dog taknemmelige, så det er HANDLINGEN, der tæller. Gid det lykkes!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul