Venstre genåbner valgbutikken
Forud for det seneste kommunalvalg i 2013 åbnede Venstre valgbutik på Storegade i et tidligere solcenter, men 1½ måned før valget måtte partiet p.g.a. lykkelige omstændigheder flytte til nabolokalerne, Erlandsens tidligere guldsmedebutik. Det varede frem til april 2014, hvor Venstre endnu engang blev fortrængt, men nu forsøger lokalafdelingen af byrådets største parti sig så for tredje gang. Og skulle historien gentage sig, bliver både udlejeren og initiativtageren til Venstre-butikken, byrådsmedlem Henrik Christiansen, ikke ligefrem kede af det: De to første gange måtte Venstre vige pladsen for nye butikker (Luxury for Less og senere Sport-Art).
Planen for valgbutikken, eller den politiske butik om man vil, er i store træk de samme som sidst, forklarer byrådskandidaten, der selv er den ene af de fem lokale Venstre-kandidater.
– Det er for at vise vi er her, forklarer han, og derudover drømmer han om, at butikken kan udvikle sig til en form for politisk café, hvor alle – uanset partitilhørsforhold – kan komme ind at få en snak om politik.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar