Vanvidsbilist mellem Nr. Snede og Klovborg
Indsendt af Villy Jensen den ons, 16/09/2020 - 12:55

En såkaldt vanvidsbilist ræsede tirsdag 15. september afsted med 142 km/t på Horsensvej mellem Nr. Snede og Klovborg. Fotokontrollen, også kaldet ATK, havde taget opstilling på strækningen på opfordring fra borgerne, og det gav gevinst på den uhyggelige måde. På stedet, hvor der er skiltet med 60 km/t, "fangede" ATK klokken 09.22 en bilist med 142 km/t.
Føreren står til at miste kortet ubetinget samt en stor bøde.
- Sænk nu farten, lyder opfordringen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Tilføj kommentar