Uddannelseshjælpen administreres ikke efter reglerne

Revisorernes gennemgang af Ikast-Brande Kommunes årsregnskab for 2019 viser, at der stadig er enkelte arbejdsgange på arbejdsmarkedsområdet, der trænger til en opstramning.

”Det er vores opfattelse, at sagsadministrationen vedrørende uddannelseshjælp ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler.” Så knastørt formulerer revisionen sine anmærkninger til den del af kommunens årsregnskab, der vedrører arbejdsmarkedsområdet.

Revisionens opgave er at påse, at regnskabets poster ikke er i strid med byrådets beslutninger, og at der ikke er handlet i strid med gældende love og bestemmelser. Desuden skal det udløse en bemærkning, hvis lovligheden af en post eller disposition må anses som tvivlsom, hvis der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, eller hvis de foreskrevne forretningsgange ikke bliver fulgt, og det overordnede indtryk er da også, at det i langt de fleste tilfælde foregår på betryggende vis.

Den konklusion er revisionsselskabet BDO nået frem til efter at have gennemgået 64 personsager indenfor en lang række forskellige områder såsom revalidering, personlige tillæg og tilbud til udlændinge, hvor man kun har fundet ganske få eller ingen fejl.

Det kan man derimod ikke påstå er tilfældet med uddannelseshjælpen. I de syv sager, der er blevet gennemgået, er der fundet en lang række fejl, eksempelvis for sen opfølgning og for sen afholdelse af jobsamtaler. I to af sagerne er der endvidere ikke meddelt såkaldt uddannelsespålæg ved første samtale.

Læs mere i Focus Ikast-Brande tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul