Tusinder af børn på skolevejene

I de kommende dage begynder tusindvis af børn i skole, og med kampagnen ”Børn på vej” vil Ikast-Brande Kommune, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden minde alle trafikanter om at passe godt på børnene. Forældrene får også hjælp til at klæde børnene på, så de bliver mere sikre i trafikken.

Langs skolevejen i 92 kommuner, heriblandt Ikast-Brande Kommune, vil der i den kommende måned være skilte med teksten ”Børn på vej”. Det er et synligt bevis på, at nu er sommerferien ved at være slut og tusindvis af mindre og større børn vil igen færdes til fods, på cykel, løbehjul, osv. til og fra skole hver dag. Det stiller krav til trafikanterne om at vise ekstra hensyn.

Ud over skiltene, der skal få trafikanterne til at vise ekstra hensyn, gennemfører politiet i hele landet også en lang række kontroller på skolevejene for at få flere til at overholde fartgrænserne og være opmærksomme.

Men kampagner og politikontrol gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at forældrene har lært deres børn, hvad de skal være opmærksomme på i trafikken, og hvordan de passer på sig selv.

Gør dit barn klar til trafikken

Som noget nyt tilbyder kommunerne, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden derfor i år en håndsrækning til forældrene, så de kan blive bedre klædt på til at lære børnene, hvordan man færdes sikkert i trafikken.

Som forældre kan der være mange spørgsmål, f.eks. hvornår barnet er klar til at gå alene i skole, og hvordan man får sin teenager til at spænde cykelhjelmen.

På hjemmesiden www.sikkertrafik.dk/mitbarn kan forældre tilmelde sig et gratis nyhedsbrev med gode råd og øvelser, der er målrettet barnets alder. På den måde får man løbende hjælp til at sætte fokus på de vigtigste områder, der kan være med til at sikre, at barnet er klædt bedst muligt på til at klare sig i trafikken.

- Forældre spiller en meget vigtig rolle i forhold til børns adfærd i trafikken. Børnene lytter til dem og ser dem som rollemodeller. Vi får også mange spørgsmål fra forældre om, hvordan man gør det bedst muligt. Derfor hjælper vi nu med at give et overblik og tilbyde gode råd og øvelser, der er målrettet barnets alder, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Gode råd til forældre

Få gode trafikråd målrettet dit barns alder: https://www.sikkertrafik.dk/forældre

Tilmeld dig et gratis nyhedsbrev fra Rådet for Sikker Trafik, så du løbende får gode råd i din indbakke tre til fire gange om året: www.sikkertrafik.dk/mitbarn

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul