Trine er oppe på (jern-)hesten igen

Trine Gasbjerg Jørgensen

Næsten seks år efter at have pådraget sig en invaliderende hjernerystelse er Trine Gasbjerg Jørgensen (bill.) endelig ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen, nu som underviser på Social & Sundhedsskolen i Herning.

Der er nogle datoer, der får så skelsættende betydning, at de brænder sig fast i hukommelsen for evigt. 11. september 2001 er et eksempel fra nyere tid, et andet er 22. november 1963, som for den ældre generation for altid vil være forbundet med mordet på John F. Kennedy. Også på privatfronten vil der typisk i løbet af et liv være nogle datoer, der skiller sig ud - på godt og ondt.

For Trine Gasbjerg Jørgensen blev det Kr. Himmelfartsdag 2016, der kom til at ændre hendes liv for altid.

På daværende tidspunkt var hun spillende assistenttræner for Brande IF’s damer, som dengang spillede i jyllandsserien. I løbet af kampen, som blev spillet på Brande Stadion, gik hun som så mange gange før i luften i en hovedstødsduel. Hun ramte bolden, mens hendes modstander knaldede baghovedet ind i hendes pande. Det resulterede i en ordentlig bule i panden til Trine, men ikke værre end at hun kunne spille kampen færdig og drikke en sodavand med holdkammeraterne bagefter.

Efter en forlænget weekend snørede hun løbeskoene om søndagen, men hun kan huske, at hun pludselig - helt uforklarligt - følte sig ude af form.

Hvad Trine ikke vidste var, at det skulle blive startskuddet til næsten seks års kamp for at vende tilbage til arbejdsmarkedet - og kampen er ikke engang slut endnu!

Læs hele historien i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul