Tricktyv hævede 12.000
Indsendt af Mikael Lund den fre, 09/12/2016 - 09:02
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/dankort_5.gif?itok=jWYH5ktQ)
En 75-årig kvinde fra Give, som torsdag i tidsrummet fra klokken 10.30 til 11.00 var på indkøb i Meny i Brande, fik under sit indkøb stjålet sin pung.
Inden hun nåede at spærre sit Dankort, var der hævet på det tre gange, og tyven sikrede sig i alt 12.000 kroner.
Kvinden ved ikke, hvordan pungen blev stjålet men har til politiet oplyst, at hun i butikken blev skubbet til af en mand med et stift ben.
Dagen før var der et lignende tyveri i Ikast, og Midt- og Vestjyllands Politi advarer mod sådanne tyverier og opfordrer borgerne til at holde godt styr på pung og tasker i den travle julehandel - og til aldrig at opbevare Dankorts-koden i pungen.
Tilføj kommentar