Tilbage på sporet
Efter forrige fredags svipser i Ikast kom Brande IF's serie 2-mandskab tilbage på sejrssporet i lørdagens hjemmekamp mod bundholdet Faster/Hanning, der blev kørt over med tenniscifrene 6-0.
Inden der var spillet 10 minutter, havde Jonas Østergaard og Mikkel Skovbjerg bragt hjemmeholdet på 2-0, og i halvlegens sidste minut nettede Mikkel Skovbjerg endnu engang til pausestillingen 4-0 - ind imellem havde Nikolaj Jakobsen, der lagde op til de to første scoringer, gjort det til 3-0.
Kort ind i 2. halvleg blev Jonas Østergaard også dobbelt målscorer, og efter det meste af en halvleg på cruise control lykkedes det i dommerens tillægstid også for tilbagevendte Lasse Thomsen at komme på måltavlen.
Opgøret var forsvarsklippen Christoffer Nielsens førsteholdskamp nr. 250 for Brande, og forud for kampen blev han derfor hyldet sammen med Søren Antonsen, der rundede 100 førsteholdskampe for BIF i Ikast.
Tilføj kommentar