Teaterspirerne opfører Ronja Røverdatter som musical

Af Anne-Marie Pedersen
Torsdag aften var Brande Bladets udsendte nede og se og høre musicalen Ronja Røverdatter fremført af Teaterspirerne i den tredje hal ved Urban Street Zone.
Det var et imponerende foretagende, lige fra kulisserne, til lysshowet, til kostumerne og ikke mindst til selve skuespillernes indlevelse og sangevner.
I de knap 3 timer, med en indlagt pause, bliver man på fortryllende vis ledt igennem historie om Ronjas Fødsel, om borgen, Mattisborgen, som af et lyn bliver splittet i to. Om Ronjas opvækst og om hendes møde med drengen Birk, søn af Mattis værste ærkefjende Borka, som har slået sig ned i den anden halvdel af Mattisborgen. Det er en historie med glæde, sorg, frygt og kærlighed, som teaterspirerne får fremført på magisk vis.
Læs mere i Brande Bladet i næste uge.
Musicalen bliver fremført igen i aften og i morgen aften i hal 3 ved Urban Street Zone
På billedet viser Mattis sin nyfødte pige frem for sine røvere. Fra højre er det Anna K. Hedegaard, der spiller Ronjas mor Lovis. Med barnet i armen og omgivet af sin røverbande er det E. K. Hauge, der spiller Mattis.
Tilføj kommentar